Kornerup Kirkes historie

Kornerup Kirke ligger meget smukt i kuperet terræn på en bakkekant med fald mod syd og øst og udsigt over Kornerup Sø og Kornerup Å. Kirkegården er hegnet til de to sider af et gammelt stendige.

Kornerup kirke er bygget i den store kirkebyggeperiode 1000-1200 og kirken stammer formentlig fra slutningen af 1100-tallet, bygget som en kullet kirke (uden tårn) som de fleste andre kirker dengang.  Der er flere meninger om kirkens ophav. Nogle mener, at kirken blev bygget som et kapel for Kornerupgård, der ligger sydøst for kirken ved Kornerup Sø. Andre mener, at den er bygget som sognekirke for landsbyen.

Kirken består af et romansk skib og kor, et sengotisk våbenhus foran syddøren og et lille sakristi på korets nordside.  På sakristiets nordside er årstallet 1757 hugget i en indmuret granitkvader, og er sandsynligvis det år sakristiet blev bygget.

Kirkens klokkespir er kommet til sandsynligvis først i 1600-tallet. Det nuværende spir er fra 1838, og senest grundigt renoveret med bl.a. nyt tagspån af polsk lærketræ i 2012. I spirets top ses en jernvindfløj, som bærer initialerne C.E.H. (Christian Edzard Holstein-Ledreborg) samt en grevekrone og årstallet 1838.

I våbenhuset er der langs væggene bænke af munkesten, og en trappeopgang til kirkens loft. I spiret befinder kirkens klokker sig. Den ene fra 1703, støbt af Friderich Holtzmann. Den anden fra 1861, støbt af Felix Fuchs. I dag klares ringningen via automatik installeret i 1995.

Fra våbenhuset går man ind i det smukke og meget interessante kirkerum, bestående af skib, kor og et lille sakristi bygget til koret.
Kirkens særpræg er billedskærerarbejderne. Ældst er et godt meterhøjt korbuekrucifiks i egetræ på nordvæggen. Det er senromansk fra omkring 1200-1250.

Alterbordet er murstensmuret og dækket af et panel fra omkring 1620 med fire ioniske pilastre på forsiden. Det bærer en smuk sengotisk fløjaltertavle fra omkring 1500 med kirkens værnehelgen Sct. Andreas i midten. Han står med det karakteristiske Andreaskors, på hvilket han efter traditionen led martyrdøden.

Apostlen Andreas er omgivet af Jesu 12 disciple, de fleste med de instrumenter der slog dem ihjel. Navnene er fra venstre: Bartholomæus, Andreas, Simon, Zelotes, Thomas, Peter, Jacob den ældre, Matthæus, Johannes, Filip, Jakob den yngre, Judas (ikke Iskariot) og Mathias.

Altertavlen er restaureret i 1995-1996.

Kornerup kirkes altersølv blev stjålet i sommeren 2013. Det drejede sig om såvel et dåbsfad, som nadverbægre og alterkalken. Sorg blev imidlertid til glæde vendt, da Lejre provsti bevilgede penge til nyt altersølv. Det nye altersølv er tegnet og fremstillet af guldsmedene Anders og Vivi Nielsen Hansen og sølvsmed Asger Max Hansen alle fra Roskilde. Dåbsfadet er genskabt i messing og med en vinranke som dekoration. Kalk og nadverbægre i sølv er inspireret af udsmykningen i kirken.

Døbefonten er et smedjearbejde fra 1665 . På den står skrevet: Heinrich Müller Sophie Hansdatter 1665.
Heinrich Müller/Henrik Müller (16.marts 1609 – 2.marts 1692)  fik overdraget ejerskabet til Kornerupgård i 1663 fra Kronen. Af nedlagte bøndergårde oprettede han ligeledes Lejregård det senere Ledreborg.
Henrik Müller blev gift med Sophie Hansdatter den 6.7.1633 i København. Sophie Hansdatter er født 20.6.1616 i Varberg og død 3.3.1669 i København.

En dåbskande af tin er fra begyndelsen af 1800-tallet, af Hans Høy. Den gamle degnepult er placeret lige overfor døbefonten, hvor degnen i tidligere tid havde sin plads ved gudstjenesten og hvor han i Communitionsbogen holdt regnskab med altergæsterne. Degnestolen stammer fra Casper Lubbekes værksted og er fra 1662.

Prædikestolen er fra omkring 1590 og er et sobert snedkerarbejde fra højrenæssancen. Den har toskanske hjørnepilastre og arkadefelter. I fodstykket står præsten Oluf Simens navn sammen med kirkeværgers initialer. I et af felterne er lensmand af Lindholm, Adam Normans navn og våbenskjold. I lydhimmelen sidder et renæssance-fontlåg fra 1625, og dette stammer fra Svogerslev kirke.

 

Kirkens stolerækker er fra 1867. Der er imidlertid bevaret et par særlige stolegavle fra 1585. Det er to velbevarede stolegavle, og disse er nu indsat omkring orglet. Det ene har indskriften: “Jens Nielsen Riber hører denne stol til oc bekoste den selver.” Den anden stolegavl er skænket af Ribers kone Karen Jens Riber. På denne stolegavl afsluttes teksten med et fromt ønske: ”Gud gifve us sin nade. Ammen”. Som orgelfacade ud mod kirkerummet sidder et panel fra omkring 1620, med udskæringer og smukt bemalet .

Over indgangsdøren hænger der et træsnit af sydtysk herkomst. Det er en Smertensmand fra omkring 1500, som er foræret kirken omkring 1920. Til venstre for døren er placeret en svær, jernbeslået pengeblok som er dateret 1757.

Til en lille kirke hører et lille orgel. Ikke desto mindre er det et orgel med en god klang. Klangen har tilmed gode betingelser i Kornerup kirke, der er kendt for at have en særlig fin akustik.

Kornerup var et Len, såvel under klostret som efter reformationen under Kronen, og den sidste Lensmand var den kgl. Jægermester Adam Normand. Siden hørte Kornerup under Roskildegård, men blev 1663 udlagt til Rentemester Henrik Müller, som også fik Patronats-retten til kirken. Siden fulgte kirken med Kornerupgård, indtil begge i 1745 blev købt af Johan Ludvig Holstein til Lejregård og det følgende år inkorporeret i grevskabet Ledreborg. Herunder hørte kirken, indtil den overgik til selveje 7. april 1910.

Kilde: Danmarks Kirker, Nationalmuseet 1968, sognepræst emeritus Poul Christensen, Lejre Fredningsforening 

Foto: Mette Østergaard, medlem af menighedsrådet 2017-2020

Hvornår kan man høre de to daglige klokkeringninger fra Kornerup Kirke?
Kirkeklokkerne ved Kornerup Kirke ringer hver eneste morgenstund året rundt kl. 08:00
Klokkerne tager igen fat, når aftenstunden nærmer sig efter følgende plan:
1. november til 31. marts ringer klokkerne kl. 16:00  – 1. april til 31. maj ringer klokkerne kl. 19:00
1. juni til 31. august ringer klokkerne kl. 20:00 –   1. september til 31. oktober ringer klokkerne kl. 18:00