Valg til Gevninge-Kornerup Menighedsråd
Der skal være valg til menighedsrådene i hele Danmark den 17. september 2024 – og således også til Gevninge-Kornerup Menighedsråd. Der er brug for nye kræfter i vore sogne. Menighedsrådsmedlemmer er folkekirkens tillidsfolk.
Kunne det være noget for dig?
Det er et både mangfoldigt og meningsfuldt arbejde. Det er også et vigtigt hverv i forhold til opretholdelsen af kirkelivet og kirken som kulturinstitution i lokalsamfundet. Du kan få ny viden eller få afprøvet allerede erhvervede kompetencer inden for:
- økonomi
- personaleansvar- og ledelse
- bygningsbevaring
- udvikling af kirkegårdene
- mødeledelse og dets mange udtryk
- at arrangere kulturelle begivenheder som fx. koncerter, foredrag eller sangeftermiddage i vores lokalområde
- socialt- og velgørende arbejde
- og meget andet
Du kan se på det at arbejde i et menighedsråd som en del af din faglige og personlige udvikling, og du kommer til at opleve, at du er en del af et værdifuldt fællesskab.
Kort sagt: Du kommer til at gøre en stor forskel i dit lokalområde i kraft af dit bidrag til det kirkelige arbejde og den betydning, det har for sammenhængskraften i dit lokalsamfund.
Valget finder sted tirsdag den 17. september 2024 kl. 19 i sognehuset i Gevninge.
Alle er velkomne.