Gevninge kirkes historie

Gevninge kirke ligger ved Lejre Å, i byens nordlige udkant, hævet over engdragene langs åen. Kirkegården strækker sig mod vest til Gevninge Bygade og er her afgrænset af et kløvstensdige. Mod nord er kirkegården udvidet, og i 2010 blev Paradisengen indviet.

Gevninge kirke blev bygget i årene omkring 1250, i tidens byggestil sen-romansk. Byggematerialet er store munkesten, som var datidens mursten. Munkestenene har målene 28x13x8cm. Kirken blev bygget som en kullet kirker, kun bestående af skib og kor, men allerede i 13-1400-tallet når den nye gotiske byggestil hertil sydfra. De nye ideer slår an i Gevninge. Kirken får sine hvælvinger og vinduerne bliver større.

Væggen, der skiller skib og kor, kaldes triumfvæggen og buen i væggen triumfbuen. På denne væg, men oppe under lofter, er fundet en for kirken utraditionel udsmykning, en tegnet labyrint i rødbrun kalkfarve. Denne type labyrint er kendt fra Kreta, og ofte malet over døre som en beskyttelse mod det ondes indtrængning i huset. Labyrinten i Gevninge kirke blev så sent som i 2012 en del af forsker Maria Sværds labyrint-afhandling ved Lunds Universitet.

Kirkens tårn mod vest kom til i 1514. Det var dog fra starten ikke himmelstræbende men ét stokværk lavere end de fleste andre kirketårne og tårngavlene beklædt med brædder. I 1863 får tårnet murede gavle, og hver gavl får to fortinder. Øverst afsluttes med en toptinde.

Våbenhuset, der er indgang til kirken, er sandsynligvis opført samtidig med tårnet i 1500-tallet. Indgangsdøren til våbenhuset er en smuk, rundbuet dør af svære egeplanker og sammensømmet af håndsmedede søm.

I foråret 2019 har den smukke men stærkt vejrbidte indgangsdør til våbenhuset været igennem en større renovering hos konservator. Det kræver en særlig viden at tage vare på kirkens historiske elementer. Denne konservator har fremsendt en rapport over arbejdet med døren og den spændende rapport kan læses her:

Rapport vedr. konservering af den historisk indgangsdør fra 1600-tallet

Sakristiet, som er bygningen mod nord, lod ejeren af Lindholm, overkrigskommisær, etatsråd, justits- og kammerråd  Gothard Braem opføre i 1698. Braem benyttede lejligheden til samtidig at udgrave under sakristiet til en gravkrypt, med tanke på familiens sidste hvilested. Det skulle vise sig at krypten hurtigt kom i brug. Gothard Braem døde i 1702 og inden for de næste 25 år fulgte resten af familien Braem.

Det fortælles at den gamle Gothard Braem ikke fandt hvile i krypten. Formentlig misbilligede han enkens hurtige genindtræden i ægtestanden med en ny etatsråd. Derfor lod han sig hver nat kl. 24 hente og kørte standsmæssigt fra gravkapellet til Lindholm for senere, inden solopgang igen at blive kørt til sit hvilested. 1726 kunne enken, Anna Catharina, igen iføre sig enkedragten for året efter selv at følge sine to mænd og børn i gravkapellet.
Gravkrypten med Braem-familien var efterfølgende muret til, men i 2005 blev det ved et provstesyn bestemt at åbne den igen.

1728 rykker slægten von Plessen ind på Lindholm. Nord for kirketårnet blev der etableret et fint gravsted indrammet af granitsteler og kæde for Magnus Plessen, der døde i 1948. Han omkom ved en trafikulykke 58 år gammel. Ligeledes nord for kirken i hjørnet mellem sakristi og skib er i 2016 begravet  von Malsen-Ponickau, der var gift med ejer af Lindholm (1964-2004) Marina Elisabeth baronesse von Plessen af Scheel.

I 1673 overdrog “kronen” Gevninge Kirke til rentemester Henrik Müller, som i forvejen var ejer af Kornerupgård og Lejregård (Ledreborg) og flere andre kirker. En række uoverensstemmelser førte til, at Christian den V. i 1690 overdrog ejerforholdet til ejeren af Lindholm, hvor under kirken forblev indtil 1. september 1972, hvor den overgik til selveje.

Først i 1800-tallet sker der virkelig nyt i Gevninge kirke. Lindholms ejer Mogens C. Scheel-Plessen bliver inspireret af den seneste mode empirestilen, som kommer hertil fra Frankrig. Han fornyer al kirkens inventar i empirestil, og i året 1806 kunne alt det nye tages i brug. Empirestilen er blandt andet kendetegnet ved det cylinderformede.

Over alterets ses årstallet 1806 på et festligt topstykke, dannet af to ovale medailloner med initialerne for Lindholms ejere MSP og GP, adelskrone og engle med trompeter.

Alterbordet er cirkelrundt. Altertavlens midterparti er en rundbuet niche, hvori et forgyldt trækors har sin plads.

Prædikestolen er cylindrisk og over den hænger som låg dens lydhimmel, med et Guds Øje, der holder øje – måske med præsten.

Samtidig med empirestilens ankomst bygges den særlige herskabsstol, hvor grevskabet kunne sidde i fred for nysgerrige blikke. Nogen skønhed i kirkerummet er dette bygværk ikke, og ingen hverken grever eller baroner gemmer sig derinde i dagens Gevninge!

Stoleværket er ligeledes fra 1806, det samme år, hvor man fjernede kirkens gamle granitdøbefont og erstattede det med en døbefont i træ med empirestil. Empire-døbefonten holdt i 80 år, og blev på forunderlig vis restaureret ca. 100 år senere i 1982. Den har fået ny plads i koret. Efter træ-døbefonten fulgte en sandstens-døbefont, hvis skæbne ikke kendes. I 1930 fik man den fornuftige tanke at finde og flytte den oprindelige granitdøbefont tilbage til kirken igen. Læs hele den spektakulære beretning om Gevninge kirkes nuværende, gamle granitdøbefont i Hans Lund Nielsens fine bog om Gevninge kirke.

Gevninge kirke har to klokker i tårnet, hvor de er ophængt i en klokkestol. Den store klokke vejer knap 400 kg og er støbt i 1836 af klokkestøber S.H.Hornhaver i Frederiksværk. Den lille klokke er af ældre dato. I 2002 blev der installeret automatisk ringning.

Omkring 1970, forud for overdragelsen af kirken fra Lindholm Gods til selveje, er en omfattende restaurering af kirken nødvendig. Den foretages i årene 1973-75 straks efter kirken i 1972 får selveje. Udgifterne til den store restaurering  bliver betalt med 35 % af Lindholm Gods, 35 % af kirken og de sidste 30 % ved optaget lån.

Kilde: Hans Lund Nielsen “Gevninge Kirke I tid og år”  2013, udgivet af Herslev-Gevninge-Kornerup Menighedsråd.
Bogen kan købes hos graverne i Gevninge og Kornerup. Pris kr. 100,-. Der kan betales med MobilePay på  600552  eller kontant. 

Foto: Mette Østergaard, medlem af menighedsrådet 2017-2020

Hvornår kan man høre de to daglige klokkeringninger fra Gevninge Kirke?
Kirkeklokkerne ved Gevninge Kirke ringer hver eneste morgenstund året rundt kl. 08:00
Klokkerne tager igen fat, når aftenstunden nærmer sig efter følgende plan:
1. november til 31. marts ringer klokkerne kl. 16:00  – 1. april til 31. maj ringer klokkerne kl. 19:00
1. juni til 31. august ringer klokkerne kl. 20:00 –   1. september til 31. oktober ringer klokkerne kl. 18:00