“Luther – lystig og ligefrem” i sognehuset

Indlæser kort...

Dato/Tidspunkt
Dato - 03/10/2017
19:30

Placering
Sognehuset i Herslev


Foredragsholder er Kristian Østergaard, sognepræst i Sorø.
Det finder sted i Sognehuset, Bygaden 6B i Herslev, lige bag kirken.
Tilmeld dig på mail:  mette@havemette.dk  eller SMS/ring på mobil: 23303413  senest på dagen.
Foredraget er et gratis tilbud fra kirkerne.

Så nærmer reformationsåret sig med hastige skridt. Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.
Men hvem var mennesket Luther? Og hvad var hans ærinde? Og gik det, som han ville?
I sin vante humoristiske og lettilgængelige stil fortæller Kristian Østergaard om Martin Luther og hans anliggende. Med foredraget “Luther – lystig og ligefrem”  får man virkelig indtryk af hvilken skelsættende begivenhed, der fandt sted i 1517. På enkel og munter vis får man indsigt i Martin Luthers spændende og udfordrende virke og runder de vigtigste reformationsbegivenheder.
Alting ved Luther er stort. Hans forfatteskab. Hans reformatoriske indsats. Hans bibeloversættelse. Det kan tage pusten fra den interesserede, og foredraget “Luther – lystig og ligefrem” er derfor et godt sted at begynde.

Kristian Østergaard er, ud over sognepræst, litteraturkritiker og kommentator ved Kristeligt Dagblad. Han har udgivet fem bøger. Den seneste “Mirakler og milepæle – 50 nedslag i åndshistorien” udkom for nyligt og har fået strålende anmeldelser. Således skrev Poul Joachim Stender: “Kristian Østergaards bog anbefales hermed varmt som årets gave til den nybagte student, til en romantisk gave til kvinden eller manden der har alt undtagen ånd og på længere sigt som en god julegave.”