Dato/Tidspunkt
Dato - 22/11/2020
10:30
Lejre provsti’s præster havde oprindeligt planlagt en fælles provstigudstjeneste til denne dag. Men pga corona-situationen er denne aflyst. I stedet er vi (Gevninge-Herslev-Kornerup) gået sammen med Gershøj-Sæby og afholder en fælles musikgudstjeneste i den store Sæby Kirke, hvor der er god plads.
Begge de tilhørende sognepræster deltager: Henriette B. W. Andersen og Helene W. Rasmussen, foruden organister, kirkesangere og dertil ekstra cello-musik med Ingeborg. Det bliver en festlig gudstjeneste.
Har man endnu ikke besøgt Sæby Kirke, er der her en smuk mulighed for at se den smukke kirke, der kaldes Hornsherreds Domkirke. Kirken har en altertavle malet af Eckersberg og i skibets vægge sidder to relieffer af gips udført af H. V. Bissen.