Dato/Tidspunkt
Dato - 01/10/2019
09:30
Placering
Gevninge Kirke
Herslev-Gevninge-Kornerup sogne byder velkommen til “Salmer og Sutter” for alle mødre/fædre på barsel samt jeres babyer 2-12 måneder og for dagplejerne og deres børn.
Vi mødes i Gevninge Kirke og synger for børnene, vugger dem i tæpper, laver fagter, bevæger os og danser til salmer og børnesange. Vi blæser sæbebobler og bruger forskellige sansestimulerende ting som rasleæg og andre små instrumenter, fingerdukker m.v. Det koster ikke noget at være med, men det er nødvendigt at tilmelde sig.
Tilmelding sker pr. mail til underviser/sognepræst Henriette B.W.Andersen på hta@km.dk
Oplys forælders navn, barnets navn og alder, samt jeres mobil nr. Dagplejerne bedes sende mail med tilmelding af antal børn samt dagplejernes navn og mobil nr.
Henriette er cand.theol., sognepræst i Herslev-Gevninge-Kornerup kirker, babysalmesangsunderviser, babyrytmiklærer, babytegnsinstruktør samt mor til Hannah på 7 år.
Der er “Salmer og Sutter” hver tirsdag i Gevninge Kirke frem til og med uge 43.
Medbring et tykt tæppe og en voksipose/dyne som du og dit barn kan ligge/sidde på – gulvet i kirken kan være køligt.