Dato/Tidspunkt
Dato - 08/09/2021
18:30
Placering
Gevninge Kirke
Gevninge Kirkegård
En kirkegård kan fortælle et lokalområdes historie gennem tiderne. Gevninge-Kornerup menighedsråd inviterer til en vandretur på Gevninge kirkegård, hvor vi fortæller om udviklingsplanen for kirkegården og ser de nyanlæg, der er udført ved Fællesgraven, Paradisengen, Tobiassens fredede gravsted m.m. Under turen vil kirkeværge Johannes Østergaard og ledende graver Trine Barfoed orientere dels om kirkegården, dels om det kommende nye menighedshus, der er under opførelse. Tidligere rådsmedlem Mette Østergaard vil – bistået af Vivian Møller – særligt berette om istandsættelsen af Tobiassens gravsted.
Herefter vil der være en forfriskning i kirken, hvor vi sammen synger fire salmer under ledelse af pastoratets nye organist, Tine Lorenzen. Tilmelding er ikke nødvendig.