Den Danske Salmeduo giver koncert med genforeningstema i Gevninge Kirke – er rykket til d. 6. september

Indlæser kort...

Dato/Tidspunkt
Dato - 19/04/2020
16:00

Placering
Gevninge Kirke


Den danske Salmeduo er grundet fare for corona-smittet rykket til efter sommerferien – til søndag d. 6. september.

Den Danske Salmeduo kommer til Gevninge Kirke. Den består af organist Hans Esbjerg organist ved Christianskirken i Fredericia og Christian Vuust der spiller saxofon og klarinet ved denne koncert.

Her kan man læse lidt om dem:
Christian Vuust (f. 1964) er saxofonist, klarinettist og komponist. Docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Modtog i 2017 Gaffelprisen (Danmarks ældste jazzpris). DMA-nomineret i 2014 for sit album Urban Hymn. Medvirker på over 90 pladeudgivelser.
Hans Esbjerg (f. 1967) er pianist og organist ved Christianskirken i Fredericia. Har i eget navn lavet cd’en Pop’n’Jazz og har sammen med bassisten Jens Jefsen udgivet cd’en Nice Noise Sweet Silence. Uddannet ved konservatorierne i Esbjerg og Aarhus.

I forbindelse med Genforeningsåret 2020 udgav de sidste år bogen “Du skønne land – Genforening og fællessang i nyt lys”  med cd’en “Du skønne land”. Bogen har perspektiverende tekster af: Marianne Christiansen, Elsemarie Dam-Jensen og Katrine Nyland Sørensen.
Den Danske Salmeduo har siden 1996 lavet nyfortolkninger af danske salmer, i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer. Duoen har et utal af koncert bag sig og “Du skønne land” er duoens syvende musikudgivelse.

Ud over at høre den skønne musik vil der også være fællessang ind imellem. Vel mødt i kirken og det er ganske gratis.