Frokostmøde: Udvandring til Amerika fra Lejre og omegn

Indlæser kort...

Dato/Tidspunkt
Dato - 08/02/2019
10:30

Placering
Sognehuset i Herslev


Dagens foredragsholdere er Vivian Møller fra Gevninge og Eva Nielsen fra Gl. Lejre, og herunder fortæller de om foredraget.

Foredrag om udvandring.
Efter at mormonerne begyndte at missionere i Danmark i midten af 1800-tallet, blev mange danskere fristet af ”Drømmen om Amerika”. Heriblandt var også folk fra Lejre egnen. Man lod sig lokke af mormonernes løfte om jord og andre goder i staten Utah, hvilket i de fleste tilfælde også holdt stik.
Vi vil fortælle om nogle af dem, der rejste ud:
– den 3-årige Peter som rejste med den første mormonrejse i 1852. Han ankom alene til Utah, da hans forældre døde undervejs. Vi har kontakt med han oldebarn.
– husmandsparret fra Gl. Lejre, om deres liv her og i Utah, hvor vi har fået kontakt med deres tip-oldebørn
– et husmandpar fra Kisserup og et husmandspar fra Torkildstrup, som smuglede deres plejesøn med sig til Utah.
– og endelig vil vi også følge et husmandspar fra Kornerup. Efterkommere af disse har i sommer været på besøg i Kornerup og omegn.

Alle tog af sted i perioden 1852-1877. Hver familie havde deres helt egen og til tider specielle historie.
Vi følger, hvordan en rejse forløb i 1852 kontra 1870, næsten time for time. Var der forskel i rute og tid?
Via familiekontakter i Utah og Familysearch (mormonernes hjemmeside) kan vi fremvise familiefotos gennem 150 år.
Det er også lykkedes os at finde efterkommere af nogle af de udvandredes søskende som blev i landet, og som for nogles vedkommende er bosiddende i Roskilde-Lejre området.

Vedhæftet foto- klik på linket : Katie, Inez og Daisy Jensen, børnebørn af parret fra Gl. Lejre.

Katie, Inez, & Daisy Jensen.bmp

Frokostmøderne holdes altid i Menighedshuset lige bag Herslev Kirke. Det er de tre kirker Herslev, Gevninge og Kornerup der i fællesskab står bag arrangementerne.
Selve programmet for møderne har en fast skabelon: Vi indleder med at synge fra højskolesangbogen og har kirkens organist Agnes Malm Nielsen med ved klaveret. Derefter følger fredagens foredrag frem til frokosttid, hvor der er smørrebrød og øl/vand. Efter frokosten synger vi igen fra højskolesangbogen, og præsten giver en aktuel orientering.

Tilmelding: Det er nødvendigt med tilmelding af hensyn til borddækning, bestilling af smørrebrød og den begrænsede plads.
Tilmelding kan ske til mail: mette@havemette.dk. eller på mobil/sms: 23303413 i god tid før mødet.
Deltagerbetaling: er ikke endelig fastlagt, men ligger i størrelsesordenen 20-30 kr.